Aktiv ferie med børn
Et ophold på Hjarbæk Fjord Camping er det perfekte valg for familien, der ønsker en aktiv ferie med børn. Vi har skabt de bedste omgivelser og rammer for fiskeri, løb, gåture, cykling, golf, kajak, kano og sejlads, så aktive campister i alle aldre virkelig kan få brugt kroppen og udfordret sig selv på nye måder – og samtidig blive mange gode oplevelser rigere.
En aktiv ferie, hvor I bestemmer tempoet
En ferie er for mange ensbetydende med god tid til afslapning og at lade energien op på ny. De fleste kan dog også godt lide, at der sker noget, så der er nogle uforglemmelige minder at tage med sig hjem i bagagen, når ferien er slut, og I skal tilbage til hverdagen. Hos Hjarbæk Fjord Camping kan I helt selv bestemme, hvordan dagene skal bruges, og I kan skrue op og ned for tempoet, præcis som I ønsker.
Cykelferie eller aktiv ferie på vandet
Drømmer I om en aktiv ferie med børn fyldt med frisk luft, kilometer i benene, røde kinder og masser af kvalitetstid sammen? Rigtig mange af vores besøgende er på cykelferie og bevæger sig rundt ad områdets mange cykelruter højt til vejrs på jernhesten. Andre foretrækker at bruge dagene på vandet med sejlads eller fiskeri eller kaster sig gerne over en solid omgang minigolf. Hos os er der således rig mulighed for en aktiv ferie med børn, hvor oplevelserne står i kø, og I kan styrke jeres færdigheder inden for forskellige aktiviteter samtidig med, at I har det rigtig sjovt sammen.
Flere overnatningsmuligheder på aktiv ferie med børn
Skal tempoet være højt om dagen, skal der selvfølgelig tankes op på god søvn om natten, så energien er helt i top. Vi tilbyder flere forskellige overnatningsmuligheder, hvor det billigste uden tvivl er, at I selv medbringer telt og slår det op på vores dertil indrettede campingarealer. Vi råder også over en række af campinghytter, der sikrer lidt ekstra komfort under jeres aktive ferie med børn, ligesom at I selvfølgelig har mulighed for overnatning i campingvogn. Glæd jer til at tjekke ind hos Hjarbæk Fjord Camping til alletiders aktive ferie med børn.